Velkommen til hjemmesiden for

Jens Hansen Thomsen

Statsaut. revisor m. dep. godk.

Tim Kirkevej 20

6980 Tim
Mobil 0045 30689813

Mail: thomsentim@vip.cybercity.dk

 

               Forefaldende assistance tilbydes indenfor:
               - Mindre regnsabsopgaver
               - Skatterådgivning
               - Investeringsrådgivning
               - Ejendomshandel, lån og tinglysning
               - Arv, testamente, fuldmagtforhold m.v.

                                                                                                                              

   

 

 

 

   

   

      Jyllands Posten 6. februar 2015

Dagbladet Ringkøbing - Skjern 19. december 2013

Kristian Jensen og kaos

Af Jens Hansen Thomsen

Hvis der findes priser eller diplomer til politiske hyklere må Kristian Jensen være kandidat til

en af første grad. Jeg fik kaffen galt i halsen da han tonede frem på morgen TV og med patos i

stemmen udtalte, at nu måtte der ryddes op i SKAT efter alle de fejl der havde været. Ak ja, men

hvem var det der igangsatte det kaos SKAT er endt i ? Det var såmænd Kristian Jensens og hans

parti Venstre, som er imod alt hvad der har med skatter at gøre. De er også reformivrige, og man

havde i begyndelsen af 00erne et ønske om helt at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering. Det

endte med, at vurderingerne blev kraftig nedprioriteret (forenklet, som der blev der sagt) da SKAT

i 2003 overtog vurderingsopgaven fra 224 lokale vurderingsråd. Den lader vi lige stå lidt! Nu skulle

der ved vurderingen kun tages hensyn til areal, beliggenhed og alder. Det er almindelig kendt, at

SKATs resourcer i årene derefter er blevet dramatisk reduceret.

    I vinteren 2010, hvor Kristian Jensen var skatteminister, oplevede jeg frustrerede medarbejdere hos

SKAT på et offentlig møde fremlægge en veldokumenteret statistik der viste, at skatteunddragelsen

i Danmark udgjorde omkring 40 mia. årligt. Der var eftertænksom stilhed i salen, og jeg stillede

spørgsmålet hvor skatteminister Kristian Jensen var henne i den sag. Svaret var undvigende, men

det var åbenbart, at det ikke var noget prioriterede højt. Han ville i stedet ændre SKAT fra et kontrol-

virksomhed til en servicevirksomhed. Det kan der fortælles meget om fra det virkelige liv. Skatte-

kontrollen i Danmark er på vej mod græske tilstande. I SKAT er et betydeligt antal medarbejdere

erstattet af en spindoktor. Helt i Kristian Jensen og partiets ånd. Velbekomme.

Dagbladet Børsen 23. august 2013

Ønsker vi at afvikle velfærdsstaten?

Af Jens Hansen Thomsen, statsaut. revisor emeritus

Adm. direktør Tom B. Lauridsen har i ferien haft lejlighed til at sammenlignet lønniveauet i Danmark

og England og er bekymret for, om vi kan opretholde den Danske velfærdsstat (Børsen, debat 19. august).

I England er årslønnen for en Design Engineer 160.000 kr., og man forstår ham derhen, at hvis Danmark

havde et tilsvarende lønniveau, ville velfærden være sikret.

    Men velfærdsstaten kendetegnes jo netop ved, at den brede befolkning har indtjenings og forbrugs-

muligheder der er højere end - f.eks. England. Virksomhederne i England vil givet ikke kunne honorere

det Danske lønniveau. Men de Danske kan, bl.a. fordi de er hærdet og slebet (omstillet og effektiviseret)

at kunne klare det lønpres der følger af velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet. Det er en overset faktor i

udviklingen af den Danske velfærdsstat.

    Men det gælder selvfølgelig ikke alle virksomheder. Nogle har produkter, produktionsmetoder, ledelse

osv der ikke kan honorerer velfærdsstatens lønniveau, og de kan ikke være med. Tom B. Lauridsen ønsker

i virkeligheden en afvikling af velfærdsstaten ved at reducere indtjening og forbrugsmulighed for den brede

befolkning. (i avisen har redaktionen ændret overskriften til: Lønpres hærder virksomhederne)

Jyllands Posten 7. januar 2013

Kapitalens sprog

Af statsaut. revisor Jens H. Thomsen                                              

Kapitalen har, efter dens økonomiske nedtur i 2008, overtaget den politiske styring i Danmark o

Europa. Sådan måtte det jo gå. Kapitalen er skånselsløs og altfortærende, hvis den ikke tæmmes

af besindige politikere der er bevidst om kapitalens ærinde – nemlig mere kapital.

Billedet er helt entydigt hvis man giver sig tid til at tænker efter. Kapitalens ærinder pakkes ind i

floromvundne floskler der gentages igen og igen i det offentlige rum, så alle efterhånden har fået

den opfattelse, at det er sandheden. Man bruger en kombination af gulerod og pisk. Omdrejnings-

punkterne er: Vi har økonomisk krise, Europa har økonomisk krise, staten har underskud, lønningerne

er for høje, virksomhederne kan ikke konkurrere, arbejdspladser flytter til udlandet o.s.v.

     Kapitalens mest snedige argument er: Vi skal kæmpe for at bevare velfærden i Danmark – underforstået,

at, det er jo en svær opgave når vi har krise. Og politikerne nikker anerkendende og gentager som frit

efter H.C. Andersen: Vi skal bevare velfærden i Danmark. Disse mantraer bruges igen og igen til et

orkestreret angreb på velfærden i Danmark, navnlig på skatter og de reguleringer og omfordelinger

den offentlige sektor står for, som er kapitalens fjende nummer et.

Skatten skal ned, ellers flytter arbejdspladserne til udlandet, siger f.eks. Lars Løkke Rasmussen med

bekymret mine på partiets landsmøde; og bliver mødt med stående klapsalver. Og han har let spil.

Det tager for lang tid at forklare, at indkomstskatter og arbejdspladser ikke har noget med hinanden at

gøre. Den korte version er, at offentlig efterspørgsel skaber ligeså mange arbejdspladser som privat

efterspørgsel. Ikke desto mindre må man dag ud og dag ind lægge øre til sådanne floskler, der leveres

med alvorlige miner at politikere og erhvervsledere. Men det er selvfølgelig i kraft af gentagelsen, at

det bliver ophøjet til sandhed.

     Kapitalen (og politikerne i EU) har også svaret på statsgældskrisen i de sydeuropæiske lande. De

offentlige udgifter skal ned. Ordet skattestigning er et unævneligt fyord – rent bortset fra, at flere af

landene, med Grækenland i spidsen, slet ikke er i stand til at håndtere skatteudskrivninger. Vi er

godt på vej med det samme problem i Danmark.

Hvor er økonomerne

For år tilbage, det vil sige før ”forskning skulle blive til faktura”, kunne man i dagspressen finde

indlæg fra økonomer som analyserede og spiddede sådanne letkøbte økonomiske argumenter,

hvis de havde en tendens til at blive almengyldige. Men det har kapitalen også sat en stopper for.

Det vil ikke være fremmende for karrieren at analysere og sætte spørgsmål ved hverken denne

eller den tidligere regerings økonomiske politik. Så det er desværre ikke muligt at komme med

et eksempel. Økonomerne er helt fraværende i debatten, bortset fra, at efterplaprer kapitalens og

politikernes floskler ukritisk – eller også er det omvendt. Økonomerne er tilsyneladende så

forbenet i troen på de gamle teorier, at de ikke kan se skoven for bare træer. Selve den kapitalistiske

ideologi er frustreret fordi befolkningen ikke kan eller vil forbruge alle de varer og tjenester der

produceres. Heldigvis har vi rejsebranchen som ventil for den brede befolknings forbrugsmulighed.

Eksempel på kapitalens sprog 13. januar 2013                 

 

Jyllands Posten 17. september 2012

Høj skat som et gode

Af statsaut. revisor Jens Hansen Thomsen 

Tak til Karen Ellen Spannow for kronikken Høj skat et borgergode den 4. september 2012. Det var

et stilfærdigt og sagligt indlæg om den moderne velfærdsstats hjørnesten, som er så forhadt. Man

kunne have forventet, at brokkehovederne havde forbigået kronikken i stilhed. Det var trods alt kun

en gnist i et stort mørke, hvor der er meget lidt forståelse for betydningen af en tidssvarende og

velfungerende offentlig sektor – og den pris det koster.

     Kronikken har fået Jens Fredrik Hansen og Mie Harder til at fare i blækhuset, henholdsvis den

7. september og 9. september. Ingen af indlæggene forholder sig til den stilfærdige og vægtige

argumentation i Karen Ellen Spannow s kronik.

Jens Fredrik Hansen fokuserer på en ligegyldig detalje om hvorvidt en ”hvidbog” der citeres fra

nu også er en ”hvidbog”. Han forholder sig derimod ikke til citatet, som i sig selv er vægtig argumen-

tation i KEPs kronik, hvidbog eller ej. Mie Harder har heller ingen saglige argumenter, men må ty

til både Mao og andre skrækeksempler på socialisme, som hun mener skattebetalinger er udtryk for.

Hvorfor har Karen Ellen Marie Spannow eksempelvis ikke startet en stor succesrig virksomhed,

spørger Mie Harder. Hendes spruttende argumentation rammer end ikke skiven.

Jyllands Posten 26. december 2012 

Den frustrerede kapitalisme 

Af statsaut. revisor Jens Hansen Thomsen

Politikere, økonomer og dele af erhvervslivet er enige; vi har økonomisk krise og ingen vækst! Men

er det rigtig? Kan man ikke med ligeså god ret sige, at vi har hverdag og velstand? Det synes som om

kapitalismen og markedskræfterne er kommet ind i et dødvande der er ukendt i historien. Når folk

ikke vil købe de varer der kan produceres er der krise. Er det en nutidig version af myten om babelstårnet

der folder sig ud, og som forvirrer politikere og økonomer? Er det kapitalismen der har sejret af helvede

til, som Thomas Nielsen sagde om fagbevægelsen sidst i 1970’erne?

     Danmark og Vesteuropa er gået fra mangel på forbrugsvarer og købekraft i 1945+ til ekstrem overpro-

duktion. Hvordan kan man tale om krise når vi har alt for mange varer? Hvordan kan man realistisk

forvente vækst? Man taler med bekymrede miner om at væksten flytter til Kina. Ja, men Kina står jo

netop ved den begyndelse Vesteuropa stod overfor i 1950’erne. Så her er der selvfølgelig basis for

vækst.

     I Danmark har vi for første gang en hidtil uset overkapacitet af boliger. Man taler om et fastfrosset

boligmarked – underforstået, at de gamle tider må vende tilbage. Men de gør de ikke i overskuelig

fremtid. For første gang i historien har vi boliger til alle, til en rimelig pris, der, kombinationen med et

lavt renteniveau, har ført til en historisk billig husleje for nyetablerede. Jamen er det krise?

      Også detailhandlen skal forholde sig til en ny økonomisk virkelighed. Der er overproduktion af

materielle goder. Der er for meget af alting. Nævn blot en vare eller tjeneste der er mangel på. Vi

bombarderes ustandselig med reklamer og tilbud. Er det krise? Nej, vi har for mange varer, og der er

for mange forretninger. Folk køber måske mindre, men der er også andre faktorer, der har ændret

vilkårene for detailhandlen. Koncentrationerne, den omsiggribende nethandel og handlen med brugte

varer. Genbrugsbutikker og de mange portaler for brugte varer har et enormt udbud. Hvorfor købe

nyt når der kan fås gode brugte vare til en brøkdel at prisen.

Det er mere end to år siden den opkogte økonomi kollapsede. Hverdagen er vendt tilbage – om end

den er ny i forhold til 00’erne. Politikerne bør forholde sig til hverdagen og velstand, i stedet for krise.

 

Dagbladet Ringkøbing - Skjern, juni 2011

Vindmølle - demokratiet

Af Jens H. Thomsen

Som fastboende i Tim området har vi modtaget Debatoplæg fra Ringkøbing – Skjern Kommune

vedrørende opførelse af 12 vindmøller ved Tim. Man kunne jo få det indtryk, at der var gået

demokrati i vindmølleprojekterne, men sådan forholder det sig naturligvis ikke. Jeg forventer ikke,

at der flyttes et komma i projektet. Debatoplægget er den kulisse der stilles op for at skabe alibiet for

tilladelsen. Er det fordi vi mangler strøm heri landet? Nej, på ingen måde. Vi har overskud, især når

det blæser. Overskudsproduktion sælges til meget lave priser, der til tider er negativ, med mindre

produktionen lukkes ned.  Jamen hvorfor så opføre flere nye møller med alt hvad det indebærer for

den vestjyske natur og de fastboende i området? Svaret er at der er penge i skidtet. Ikke bæredygtig

forretning, forstås. Men statstilskud.

Statstilskud 400 mio. kr.

Det nævnes aldrig i debatten hvor meget det egentlig drejer sig om. Lad os se lidt nærmere på det

uden at blive for teknisk. For projektet i Tim vil statstilskuddet udgøre ca. 400 mio. kr.  (12/6MW

møller a` 33 mio. kr. + 6.3 mio. kr. i præmie til kommunen). Ja, du læste rigtig. Sådanne beløb kan jo

gøre enhver liberal varm om hjertet – hvor besynderligt det end lyder. Støtten udbetales med et tillæg

på 25 ører/kwh til markedsprisen på strøm, ca. 35 ører/kwh for møllens produktion op til 22.000

”fuldlasttimer”. Omregnet til procent udgør støtten således 71 % i garantiperioden. Vidste du det?  

Kunne 400 mio. kr. være anvendt bedre? Sikkert. Det er et svimlende beløb som er svært at forholde

sig til.

Forceret udvikling

Jeg kender ikke statens samlede subsidiering af vindmøller – eller hvem der i sidste ende betaler,

forbrugerne eller skatteyderne. Men det må være astronomiske beløb. Det skyldes en alt for ukritisk

satsning på vindmøller, som forceres frem på trods af væsentlige uafklarede problemer ved udnyttelsen

af vindenergi (bl.a. lagring af el. i bred betydning og net til transport af til slutbrugerne). Hvad med et

hjørnespark til projektet i Tim indtil der er bedre takt i udviklingen af vindmøller og de uløste problemer

med udnyttelsen af produktionen? Det ville være ansvarlig politik. Jamen hvad skal vi så leve af, siger

vores lokale folketingsmedlem. Man kan for øvrigt godt vænne sig til støjen og vindmøller i naturen,

siger en anden lokal politiker med betydelig indflydelse.

Alle er positive

Landmænd der før har været modstandere kan pludselig blive fortaler for vindmøller. Op til tre mio. kr.

for en møllegrund på nogle få hundrede kvadratmeter kan natten over ændre indstillingen. Hvis møllen

kan opstilles i udmarken langt fra hjemmet, forstås. Borgerforening og politikere er også positiv, bl.a.

ved udsigten til at få del i de 6.3 mio. som kommunen modtager i præmie for projektet. Nu sker der

endeligt noget i området. Som lidt ekstra sukker på projektet skal projektmageren udbyde mindst 20 %

af andelene til fastboende i området.

Taberne

Bortset fra Staten er der er kun to tabere: De der sætter pris på den vestjyske natur og de sagesløse

fastboende som må acceptere en horisont spækket med 150 meter høje møller og den støj de medfører

døgnet rundt. De har ofte har bosat sig i området på grund af naturen. De virkelige tabere er de

sagesløse mennesker der pludselig får en – eller flere 150 meter høje møller i baghaven, opstillet på

en andens udmark. For mange er det en menneskelig og økonomisk katastrofe. De har valget mellem

at flytte, ofte forbundet med store tab, eller vænne sig til den nye udsigt og støjen fra møllerne. Men

de kan søge erstatning for værditab. Det forlyder ganske vist, at de højeste beløb der er udbetalt ligger

omkring 200.000 kr. Men alibiet er i orden. De der er ansvarlig for projektet kan have god samvittighed.

Dagbladet Ringkøbing - Skjern den 30. maj 2011

Regeringens skattekontrol

Af Jens H. Thomsen, Tim

Sort arbejde skal gøres hvidt, skriver Jens Kirk. Midlet er at give fradrag for private udgifter til praktisk

hjælp i hjemmet og istandsættelse af boligen. Fradrag for private udgifter er vist ikke tidligere set i

indkomstskattens snart 100 årige historie. Hvordan reglen skal administreres i praksis står hen i det uvisse.

Regeringens reformiver er også gået udover skatteligningen hvor målet vistnok er at reducere personale

ressourcerne til 1/3 del af hvad der før blev anvendt på bl.a. kontrolopgaver. Lad mig fortælle en historie

fra det virkelige liv. Den er ikke almindeligt kendt, for det er ikke sådanne historier regeringens spindoktorer

serverer. Når nu ordet ”krise” er den mantra der skal klemme den sidste arbejdstime – og krone ud af enlige

mødre og manden på gulvet m.fl.

Årligt provenutab 35 mia. kr. 

Kort fortalt viser Skats stikprøvekontrol af regnskaber for 5.328 erhvervsdrivendes, at der er fejl i 42 %

af selvangivelserne. På grundlag af stikprøven har Skat beregnet, at det årlige skattetab udgør 35 mia.

Heri er ikke medregnet sort arbejde, der jo ikke fremgår af bogføringen. Stikprøvekontrollen og dens

resultater blev detaljeret gennemgået af Skat på et møde for revisorer. Jeg er i besiddelse af plancher

fra gennemgangen. Gennemgangen var ganske tankevækkende og gav bl.a. anledning til spørgsmål

om, hvorledes daværende skatteminister Kristian Jensen forholdt sig til et manglende provenu på 35 mia.

i skatteudskrivningen. Spørgsmålet blev ikke besvaret. Tilbage står indtrykket af Skats frustrerede

medarbejdere, som tydeligvis fandt det utilfredsstillende, at der ikke var ressourcer til at foretage en

hensigtsmæssig kontrol af selvangivelserne for erhvervsdrivende.

    Skats konklusion var, at det er omkostningsfrit at indgive en forkert selvangivelse. Fejl vil efter al

sandsynlighed ikke blive opdaget. Hvis fejl bliver opdaget vil den alene blive korrigeret uden yderligere

konsekvenser for den erhvervsdrivende.

Jeg synes det var mere prisværdig hvis Jens Kirk og regeringen gik ind for en ordentlig skatteligning

der så vidt mulig sørgede for at enhver betalte skat efter reglerne.

 

Dagbladet Ringkøbing - Skjern den 2. april 2011

Hvad vil vi med landbruget     

Af Jens Hansen Thomsen                                                         

Hvad vil vi med landbruget, spørger Jens Kirk med en snært af bekymring. Jeg ved ikke om han

forventer et svar. Men her er det. Det er egentlig ganske ligetil, eftersom Danmark i disse år regeres

af Danmarks Liberale Parti – et parti der er til krig, reformer og nedlæggelser. Men, måske af historiske

grunde, bliver man blød i principperne, når den liberale medicin skal sluges af landbruget.

Lad os begynde med et retorisk spørgsmål. Hvad gjorde vi med brolæggerne, bødkerne, typograferne,

skibsværfterne, købmændene og mange andre erhverv, som for længst er forsvundet i den kapitalistiske

kværn. Svaret er ret; ingenting. Det var en hård proces – men det er vilkårene i et kapitalistisk system.

Hvad der ikke kan stå – må forgå, som det hedder. Ret beset er det vel Venstres valgsprog.

    Landbruget skal selvfølgelig ikke have særstatus. Hvorfor skulle de det, om man må spørge. Danmark

har en historisk tradition som landbrugsland – men, som før er sagt. Det var i det forrige århundrede.

De nye mantraer er internationalisering, omstillingsparathed, reformer, produktion hvor den er billigst

o.s.v., altså gode liberale principper. Men åbenbart ikke når det gælder landbruget.

    Landbruget må forstå, at erhvervet er underlagt de økonomiske love som andre erhverv. De der har

været med længe nok husker landbrugskrisen omkring 1980. Den krise der nu husere i erhvervet er en

nøjagtig kopi af den i 1980 erne. Hvordan kan det gå til? Svaret er, at landbruget har en hel speciel

villighed til at tage risici – en villighed der til tider har karakter af økonomiske stunts. Andre erhverv

er ved at tabe næse og mund når de hører om de kalkulationer – eller mangel på samme, der lægges til

grund for investeringer i landbruget. Tag blot prisen på jord og ejendomme. I årene op til 1980, og nu

igen i 00 erne er prisen steget til astronomiske højder fordi man er villig til at betale op til flere gange

den kapitaliserede værdi af afkastet. I 00erne er sådanne investeringer hjulpet godt på vej af bankernes

velvillige udlånspolitik.

    Resultatet er selvfølgelig krise med behov for tilpasning af værdier og gæld til den økonomiske

virkelighed. Regeringen varsler kompensationer og støtteordninger til landbruget, som om den økonomiske

lov ikke gælder for erhvervet. Disse ordninger udskyder nedskrivningen af ejendomme og bankernes

tab stykke tid. Med de løser ikke det grundlæggende problem: Manglende indtjening. Erhvervet og

bankerne må forholde sig til den situation der er opstået Se at få foretaget de nedskrivninger af værdier

og gæld der er nødvendige for at erhvervet igen kan blive rentabelt. Lad driftslederen fortsætte, hvis

han kan drive landbruget på fornuftig vis. Og indfør timeout for investeringer indtil der er et bæredygtigt

økonomisk grundlag. Skal landbruget have lov til at forbruge af vores natur for at udstrække pinen et

stykke tid? Svaret er nej, det vil være en utilgivelig fejldisposition. Naturen er uerstattelig og landbruget

ejer den ikke. De forvalter den. Men det er en anden historie.

    Jeg er klar over, at synspunkterne er kontroversielle. Landmænd er et utroligt arbejdsom folk og mange

driver givet sunde forretninger, selv i vanskelige tider. Alle ønsker selvfølgelig større frihedsgrader og

økonomiske kompensationer. Det har jeg forståelse for. Men der er behov for at sætte tingene mere i

perspektiv end den prosa Jens Kirk, og dermed partiet Venstre, beskriver erhvervets glorværdige historie i.

 

Berlingske Tidende den 28. februar 2011

Misvisende billede af Farum

Af Jens H. Thomsen, pensioneret partner i KPMG

KPMG har ikke en pind forstand på kommunale regnskaber, skriver Peter Brixtofte i Berlingske den

19. februar. Han oplister forinden nogle kendsgerninger om økonomien i Farum Kommune. Jeg føler

trang til at korrigere blot en enkelt af Peter Brixtoftes ”kendsgerninger”.  Han skriver, at Farum Kommune

ved indgangen til år 2002 havde 0 kr. i langfristet gæld og en plus likviditet på 950 mio. kr.

     Hvis det er rigtig er det åbenbart hans efterfølger der, frem til udgangen af 2003, har kørt kommunens

økonomi på afveje. Kommunens langfristede gæld udgjorde 2,83 mia. kr. ved udgangen af 2003 Kasse-

beholdningen udgjorde 277 tkr.; og egenkapitalen var negativ med 203 mio. kr. Disse tal kan ses af

KPMGs rapport ”Sammenligning af balancer 31. december 2003 for Værløse og Farum Kommuner”,

som jeg var pennefører på.

     Rapporten blev udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de to kommuner samt

det daværende Indenrigs- og sundhedsministerium. Kommunerne leverede tallene og KPMG verificerede

dem og formulerede forslag til rapporten. Hele rapportens indhold – tal og formuleringer blev nøje

godkendt af kommunernes repræsentanter herunder også Farum Kommunes daværende revisionsfirma

Kommunernes Revision, som indgik i arbejdsgruppen. Rapporten kan stadig ses på Furesø Kommunes

hjemmeside under: Økonomi – furesøaftalen – åbningsbalance.